FRI FRAGT ved ordrer over 499 kr. | Levering 1-3 dage.
FRI FRAGT ved ordrer over 499 kr. | Levering 1-3 dage.
Kurv 0

Softkernerugbrød - Glutenfri - Laktosefri - Vegan

Glutenfri Laktosefri Rugbrød Surdej Vegan

Softkernerugbrød - Glutenfri - Laktosefri - Vegan. Super blødt, lækkert, sprød og mættende rugbrød - Et super godt alternativ til et almindeligt rugbrød. Det er uden gær og æg. Blid og god for maven. Indeholder surdej der er let at lave, og tager ikke særlig lang tid at lave - Link til surdej nederst i opskriften.

Ingredienser

Den søde del:

16 stk svesker

1 dl vand

Den slimede del:

1 Liter vand

200 g Hørfrø

50 g Chiafrø

30 g Loppefrøskaller - Fint

Den våde del:

1 dl surdej af fuldkornsrismel - Det er super let at lave

1/2 dl Olivenolie - God kvalitet

Den tørre del:

450 g Fuldkornsrismel - Glutenfri

20 g Himalaya salt - Frisk kværnet

1 tsk Kardemømme

1 tsk Stødt koriander

2 spsk Carobpulver - Giver den smukke mørke farve som rugbrød har.

100 g Solsikkekerner

350 g Sesamfrø

Pynt:

Pyntes med sesamfrø

Fremgangsmåde

Den søde del -Alle sveskerne blendes med 1 dl vand, bare så den kan køre rundt. det skal bliver en ensartet masse. Det kan godt tage lidt tid. Hvis du ikke kan lide svesker eller ikke kan tåle dem, så erstat det med melasse.

Bland resten af vandet med den slimede del - Denne del er chiafrø og hørfrø, loppefrøskaller og sveskepureen godt sammen. Bland den våde del sammen - Olivenolie og surdej. Lad det hvile i 10 min.

Den tørre del blandes sammen, alt mel, krydderier og carobpulver. Fordel alle de tørre ingredienser godt sammen. Bland nu alt godt sammen, så hele dejen bliver godt rørt rundt på en rører maskine, lad den køre rundt i 10 - 15 min. Fordel dejen i 2 mindre rugbrødsforme. Glat dem fint ud med lidt vand og en dejskraber, og tryk siderne fint ind. Pynt med ekstra sesamfrø.  Lad den stå og hvile natten over, bare på køkkenbordet. Dagen efter tænd ovnen på 200 grader varmluft. Når ovnen er varm så bag de to rugbrød i 1 time og 15 min. Tag brødene ud af rugbrødsformene, og lad dem køle godt af på risten, inde de skæres.

De kan sagtens fryses ned - Vi bager altid 8 brød af gangen, så vi har til fryseren. Det er lettere i en børne familie, og giver mindre stress. Herhjemme der allergener, lige fra laktose, gluten og soja. Og denne variation er blevet vores favorit.

Der er links på alle de produkter vi sælger her i webshoppen - Tryk på de enkelte vare, og du bliver ført videre til selve produktet.

Opskrift på surdej af Fuldkornsrismel - Her



Tidligere indlæg Nyere indlæg


Skriv en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, inden de offentliggøres.